Rosenius i Danmark

Hvordan gik det til, at den svenske prædikant og vækkelsesleder Carl Olof Rosenius (1816-1868) kunne få indflydelse på dansk kirkeliv? Det giver fem forfattere et bud på gennem syv artikler, der ligger et omfattende forskningsarbejde bagved.

Bogen beskriver, hvordan den vækkelse, som fik navn efter C.O. Rosenius – den rosenianske vækkelse – kom til Danmark og blandt andet resulterede i dannelsen af Luthersk Missionsforening. Her var Chr. Møller, »smeden fra Nexø«, den ledende personlighed.

Omkring 1890 kom det til en splittelse, især på grund af læremæssige uenigheder. Det resulterede i dannelsen af Evangelisk Luthersk Missionsforening. Denne splittelse oplevedes også helt ind i de enkelte familier, hvilket en ung kvindes dagbogsoptegnelser beskriver noget om.

Ikke alene i Danmark, men også i Slesvig fik den rosenianske vækkelse indflydelse. Her var det Chr. Bau, som var foregangsmand og drivende kraft i en årrække. Blandt andet stiftede han en tysk roseniansk forening, som fik en vis udbredelse i Slesvig, men også i Holsten var der afdelinger heraf.

Det var dog ikke kun inden for de rosenianske foreninger, at Rosenius' teologi gjorde sig gældende. Især Rosenius’ forkyndelse af den frie nåde for fortabte syndere havde gennemslagskraft også i andre sammenhænge, f.eks. i kredse af Indre Mission.

Bidragydere

Bogens forfattere har alle rødder i den danske vækkelsestradition: 

• Flemming Kofod-Svendsen, cand.theol. og ph.d. fra Københavns Universitet
• Ebbe Kaas, læreruddannet med historie og kristendom som linjefag fra Herning Seminarium 1985
• Jens Jensen, cand.theol. fra Aarhus Universitet 1980
• Kurt E. Larsen, cand.theol. fra Aarhus Universitet 1981, ph.d. sammesteds 2000 og dr.theol. sammesteds 2015
• Finn Aasebø Rønne, cand.theol. 1991 og dr.theol. 2002 fra Københavns Universitet
• Lars Brixen, cand.scient. og tidligere revisor