følg os på Facebook
Kristi bøn - Johannes 17

Kristi bøn - Johannes 17

Vær den første til at bedømme dette produkt

Luther, Martin Kun 3 på lager
Pris - 85,00 kr
Føj til ønskeseddel

Detaljer

En del af »Den store Lutherserie«

I årene 1528 og 1529 var Wittenbergs sognepræst Johann Bugenhagen i Braunschweig, for at ordne reformationens indførelse. I denne tid tog Luther sig af hans prædikestol i Wittenberg og prædikede 3 til 4 gange ugentlig. Blandt andet prædikede han da i 1528 over Jesu ypperstepræstelige bøn. Luthers ven Caspar Crutziger har nedskrevet disse prædikener og færdigredigeret dem til trykken, og sådan udkom de i 1530 med Luthers forord.

Det er en af de første tekster, hvor reformationens lære om Guds universelle frelsesvilje lyder fuldtonende. Her er ikke længere skyggen af talen om den skjulte Gud, som skulle stå i modsætning til den åbenbarede Gud. Luther fastslår her igen og igen, at der ikke findes nogen anden vilje i Gud end den, der er åbenbaret i Jesus Kristus. Der er ingen dybere lag eller skjulte kroge, hvor der kan gemme sig en anden vilje end den, Jesus Kristus har forkyndt for os:
Ved denne gerning, at Gud sender sin søn, har han åbnet os hele sit hjerte og sin vilje, så man ikke ser andet end overvældende, uudgrundelig kærlighed og barmhjertighed. Men når jeg nu har Faderens hjerte, så har jeg ham helt med al hans guddommelige magt og kraft. Her står Faderens hjerte, vilje og gerning åben for mig, og jeg kender ham fuldstændig.
Klarere kan det ikke siges, at Luther har sagt farvel til talen om den skjulte Gud. I Kristus kender vi Gud fuldstændig. Jesus viser os Gud Faders sind, hjerte og vilje over for os.

Det er Djævelen, der forsøger at tegne en streg og laver en adskillelse mellem Gud og Kristus med to slags tanker, så man søger Kristus på korset, men Gud højt oppe i Himlen. Derfor skal vi vænne os til sådan at anse og høre den herre Kristus, som at vi visselig ser og hører Faderen. Kort sagt, du kan intet se og høre af Kristus, uden at du ser og hører Faderen selv. Den, som hører Kristi mund og ord, hører det ord og den mund, der har skabt himmel og jord med et pust.

Oversættelsen er foretaget af Finn B. Andersen.

Anbefalinger:

Det er fabelagtigt. Den store Lutherserie kommer rundt om alle Luthers vigtigste tanker. Der er noget om dåb, tro, nadver, opstandelsen og mange andre emner.
Jeg har lært meget af Finn B. Andersen. Han har et helt utroligt kendskab til Luther. Han magter at oversætte Luther, så det bliver et forståeligt nudansk.
Det er en imponerende præstation at han ene mand kan udgive flere oversættelser af Luther, end alle andre i jubilæumsåret 2017 tilsammen.
Den store Lutherserie henviser hele vejen igennem til Weimarudgaven. Det er både en videnskabelig og formidlingsmæssig kraftpræstation vi er vidne til i Den store Lutherserie.
Flemming Kofod-Svendsen, tidligere minister, præst og forsker.

Vi er mange, der allerede kendte Finn B. Andersen som en stor Lutherkender (jeg vil vove pelsen og sige, at der næppe er nogen i Danmark i dag med et så indgående kendskab til Luthers skrifter). Men at det skulle resultere i denne kæmpeserie kom alligevel som en stor og glædelig overraskelse.
Den store Lutherserie rykker med et slag Danmark frem i forreste række, når det gælder omfanget af oversættelser af Luther. Igennem dette får vi adgang til skrifter, som vi før skulle have fat i gamle udgaver eller tyske og latinske originaler for at læse. Og i et godt og mundret dansk, som samtidig har bevaret Luthers saft og kraft. Tillykke!
Asger Chr. Højlund, Professor på Menighedsfakultet, teol.dr.

Yderligere information

Varenummer 6655
Forfatter Luther, Martin
Stregkode 9788743002093
Indbinding SOFTCOVER
ISBN 978-87-430-0209-3
Udgivelsesår 2018
Sider 85
Størrelse 14,8x21
Illustreret Nej

Bedømmelser

Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt

Vær den første til at bedømme dette produkt
Andre varer, som måske har din interesse