følg os på Facebook
Den uforandrede Augsburgske Bekendelse - kommenter

Den uforandrede Augsburgske Bekendelse - kommenter

Vær den første til at bedømme dette produkt

Luther, Martin
Pris - 100,00 kr
Føj til ønskeseddel

Detaljer

En del af »Den store Lutherserie«

I Grundloven kaldes folkekirken »evangelisk-luthersk«, men hvad ligger der helt konkret i denne benævnelse? Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, da det alene er denne evangelisk-lutherske kirke, der understøttes af staten.

I Danske Lov, som Grundloven er bygget oven på, præciseres denne kirke og tro til at være defineret i »Den uforandrede Augsburgske Bekendelse«, som blev overgivet den tyske kejser ved rigsdagen i Augsburg 1530.

Selv om så vel høj som lav ofte citerer dette udtryk fra lovgivningen, har det vist sig ved en nærmere undersøgelse, at ingen rent faktisk véd, hvad dette begreb dækker over.

Hvad er Den uforandrede Augsburgske Bekendelse for en størrelse? Og hvor præcis finder man denne tekst og udgave? Det giver denne bog svaret på.

Og bogen bringer denne udgave i såvel den originale latinske tekst som en ny dansk oversættelse. De to tekster er sat op parallel, så der er god mulighed for et nøjere studium af teksten. Desuden har bogen en gennemgang af indholdet i de mest centrale artikler.

Oversættelsen er foretaget af Finn B. Andersen.

Anbefalinger:

Det er fabelagtigt. Den store Lutherserie kommer rundt om alle Luthers vigtigste tanker. Der er noget om dåb, tro, nadver, opstandelsen og mange andre emner.
Jeg har lært meget af Finn B. Andersen. Han har et helt utroligt kendskab til Luther. Han magter at oversætte Luther, så det bliver et forståeligt nudansk.
Det er en imponerende præstation at han ene mand kan udgive flere oversættelser af Luther, end alle andre i jubilæumsåret 2017 tilsammen.
Den store Lutherserie henviser hele vejen igennem til Weimarudgaven. Det er både en videnskabelig og formidlingsmæssig kraftpræstation vi er vidne til i Den store Lutherserie.
Flemming Kofod-Svendsen, tidligere minister, præst og forsker.

Vi er mange, der allerede kendte Finn B. Andersen som en stor Lutherkender (jeg vil vove pelsen og sige, at der næppe er nogen i Danmark i dag med et så indgående kendskab til Luthers skrifter). Men at det skulle resultere i denne kæmpeserie kom alligevel som en stor og glædelig overraskelse.
Den store Lutherserie rykker med et slag Danmark frem i forreste række, når det gælder omfanget af oversættelser af Luther. Igennem dette får vi adgang til skrifter, som vi før skulle have fat i gamle udgaver eller tyske og latinske originaler for at læse. Og i et godt og mundret dansk, som samtidig har bevaret Luthers saft og kraft. Tillykke!
Asger Chr. Højlund, Professor på Menighedsfakultet, teol.dr.

Yderligere information

Varenummer 6666
Forfatter Luther, Martin
Stregkode 9788743002390
Indbinding SOFTCOVER
ISBN 978-87-430-0239-0
Udgivelsesår 2018
Sider 174
Størrelse 14,8x21
Illustreret Nej

Bedømmelser

Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt

Vær den første til at bedømme dette produkt
Andre varer, som måske har din interesse