Kirkepostillen - Sommerdelen
-
Bog
Fri fragt i Danmark
Fra køb over kr. 499,-
hurtig levering
Du modtager din pakke indenfor 1-3 hverdage
fast mængderabat
Ved køb fra 10 stk.
Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene.
Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske omvæltninger omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord.
Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. Med ændret typografi kan Kirkepostillen nu udgives i 2 bind (og ikke som tidligere i 3 bind). Hermed bibeholdes også Luthers oprindelige to dele:
Bind 1: Vinterdelen. Fra advent til langfredag.
Bind 2: Sommerdelen. Fra påske til sidste søndag i trinitatis.
På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.
Oversættelsen er foretaget af Finn B. Andersen.
Anbefalinger
Det er fabelagtigt. Den store Lutherserie kommer rundt om alle Luthers vigtigste tanker. Der er noget om dåb, tro, nadver, opstandelsen og mange andre emner. Finn B. Andersen har et helt utroligt kendskab til Luther. Den store Lutherserie henviser hele vejen igennem til Weimarudgaven. Det er både en videnskabelig og formidlingsmæssig kraftpræstation vi er vidne til i Den store Lutherserie.
Flemming Kofod-Svendsen, tidligere minister, præst og forsker.
Den store Lutherserie rykker med et slag Danmark frem i forreste række, når det gælder omfanget af oversættelser af Luther. Igennem dette får vi adgang til skrifter, som vi før skulle have fat i gamle udgaver eller tyske og latinske originaler for at læse. Og i et godt og mundret dansk, som samtidig har bevaret Luthers saft og kraft. Tillykke!
Asger Chr. Højlund, Professor på Menighedsfakultet, teol.dr.
Varenummer | 6653 |
---|---|
Varetype | Bog |
Forfatter | Martin Luther |
Indbinding | INDBUNDET |
ISBN | 978-87-430-0118-8 |
Udgivelsesår | 2018 |
Sider | 682 |
Størrelse | 19x27 |
Illustreret | Nej |
Forlag | Finn B. Andersen |
Undertitel | Bind 2 |