Den trøst jeg selv blev trøstet med

Vi slipper ikke uden om døden. Vi ved, den er uundgåelig, og vi kan aldrig forsone os med den. Den er vor fjende. Vi holder den på afstand så længe som muligt, men den rammer ubønhørligt og i alle aldre.

Gud står ikke og ser til. Han kommer heller aldrig for sent. Han er netop der, hvor vi ikke kan bunde, og drager os langsomt ind på fast grund. Der, hvor vi er totalt afmægtige, får vi at smage, hvem han er, og hvad han kan.

Bogen er tidligere udkommet i to udgaver i 1996 og 2009 med titlen: Gud tager ikke fejl.

Anmeldelser

»Bogen er en meningsfuld måde at udtrykke sin omsorg til den, der har mistet. Men man skal nok overveje tid og sted. Det kunne være oplagt som en blomsterhilsen ved fx mindesamværet efter en begravelse eller et besøg, men meget afhænger af personen og timingen, for efter et dødsfald er de efterladte i en sårbar situation.«

Udfordringen