følg os på Facebook

Spot on - om Gud, os og verden

1 bedømmelse(r) Hjermind, Kim
Pris - 75,00 kr
Sæt på ønskeseddel

Bedømmelser

Spot on
Bedømt af Finn (Indsendt den 28/04/14)
Forfatteren stod ordløs ved sin vens dødsleje, da han ønskede at give ham et frelsende ord før hans død. Dette fik ham til at læse kristen litteratur, hvor Guds ord som et kildevæld strømmede ham i møde.
Bogens ærinde er at forklare Bibelens ord om Guds frelsesbudskab - lige fra skabelsen til den nye jord - på en enkel og letfattelig måde. Forfatteren gør det ved hjælp af mange sproglige billeder og en del skemaer. Ærindet opnås på en fin måde. Enkelte gange, f.eks. ved talen om døden, mellemtiden og evigheden, spænder forfatteren buen til yderkanten af den bibelske åbenbaring med sine udlægninger.
Et pletskud i bogen er skildringen af Guds dilemma, at han på den ene side ikke tåler synd, og derfor må straffe mennesket, og at han på den anden side har et brændende ønske om at frelse mennesket. Dilemmaet fremstiller Jesus som tredjepart, som kommende udefra og dog Gud. Det fremstiller herligheden ved frelsen!
Bogen kan virke mangelfuld i afsnittet om "troen", hvor frelsens tilegnelse skildres. Her siges det gentagne gange, at det er ved troen og Bibelens ord, at frelsen tilegnes. Dette er sandt, men hvor er de øvrige nådemidler? Eller de øvrige fire B'er? Brødrene, altså fællesskabet, bønnen, brødet, dvs. nadveren. Disse tre B'er omtales yderst sparsomt. Badet, altså den kristne dåb, nævnes slet ikke. Underligt, når der tænkes på, at bogens baggrund er ønsket om et kort og klart budskab til en døende ven.
Bogens værdi skal ses i en kort og overskuelig oversigt over den bibelske åbenbaring fra først til sidst, fortalt i et letforståeligt hverdagssprog.

Indsend din bedømmelse

Kun registrerede brugere kan skrive bedømmelser. Log ind eller registrer