følg os på Facebook

Detaljer

Når nu Gud er almægtig, står han så bag alt, hvad der sker i verden?

Er det Gud, der har sendt min personlige lidelse og smerte, og stod han bag Anders Breiviks massakre på Utøya og i Oslo?

Hvad siger Bibelen – og hvad siger mennesker?

Den erfarne teolog og sjælesørger Leif Andersen giver trøst og omsorg på det personlige plan, og han leverer vægtige indspil på det tankemæssige plan.

Opdelt i to dele

Bogen er opdelt i to dele. Første del tager fat i den sjælesorgeriske side af lidelsen, og hvordan vi kan opleve Guds tavshed i livskriser. Denne del har har tidligere været bragt i bogen »Hvad i alverden er meningen?« Unitas 2011.

Appendikset i anden del tager fat om den debat, der har været i Danmark blandt bibeltro kristne efter Utøya-forbrydelsen i 2011.

»Bogen har sans for den bibelske variation i udtryksmåder og er optaget af klart og tydeligt at sige, hvad Bibelen siger. Og så for øvrigt tie, når Bibelen tier.«
Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, i bogens forord

Yderligere information

Varenummer 6382
Forfatter Andersen, Leif
Stregkode 9788756462938
Indbinding SOFTCOVER
ISBN 978-87-564-6293-8
Udgivelsesår 2015
Sider 108
Størrelse Nej
Illustreret Nej

Bedømmelser

Når Gud er Tavs
Bedømt af Elizabeth (Indsendt den 29/11/14)
En virkelig god og velformuleret bog, som satte rigtig mange tanker i gang hos mig. Jeg har altid syntes det meget svært, at vi har så kærlig en Gud, hvorfor der så sker ondt i verden. Nogle gange er det menneskets vilje som hærsker, og da er det fantastisk, at Gud stadig er med. Når der sker ondt i mit liv, så er det trygt og godt at vide, at Gud er med på min side.
Bogen fortæller også om en pige, som igennem 15 år har været syg, hvilket gav mig rigtig meget inspiration til, at det virkelig passer at syge kan finde tryghed midt i lidelser. Gud kan også godt forstå os, når vi syntes det svært, og når vi skælder ham ud så elsker han også stadigvæk.
I dagligdagen minder bogen mig også om, at jeg ikke ved hvad Guds vilje er, men at den er bedre end min.
Bogen belyser også meget godt, at vi er alle skabt i kærlighed, og derfor ønsker Gud at vi skal gøre det gode. Dog kan vi frit vælge mellem om vi vil følge Gud eller ej, og derfor kan synden i vores liv nogle gange tage herredømmet. Det er ikke altid Gud kan kæmpe imod, når vi ikke ønsker at han skal være med.
Overskriften ”Når Gud er tavs” er ikke fordi, at Gud er tavs, men fordi vi ikke altid hører ham. Selvom Gud altid går ved vores side, så vil vi ikke altid tage imod ham. Det handler også om, at det er forskelligt hvordan kristne skal møde de ikke kristne overfor, hvordan de kommer til tro på Gud. Leif Andersen fortæller også, at vi skal bede til Gud, for da vil han høre os og vise omsorg.
Andre varer, som måske har din interesse