følg os på Facebook

Det rummelige missionshus - download som pdf

Skovenborg, Søren Juul
Pris - 0,00 kr
Føj til ønskeseddel

Detaljer

Bogen er udsolgt, men du kan hente hele bogen som PDF her.

Missionshuset skal være et åbent sted, hvor der er plads til alle slags mennesker – et frirum, hvor vi kan være os selv og være i dialog med andre mennesker om livets store spørgsmål.

Søren Skovenborg udfordrer os til at åbne missionshuset endnu mere. Det indebærer, at vi tager et opgør med den kultur, der kan virke ekskluderende og fremmedgørende på nutidens mennesker. Vi må lære at forstå og acceptere forskelligheden – og gøre den til vores styrke!

Bogen er yderst relevant og udgør en sund udfordring til enhver, som kommer i et af landets mange missionshuse. Den er uomgængelig for enhver, som drømmer om at gøre missionshuset til det naturlige mødested for alle, der ønsker at have med kristendommen at gøre.
Thomas Bjerg Mikkelsen, tidligere generalsekretær i Indre Mission

Søren Juul Skovenborg er missionær i Indre Mission og en værdsat forkynder og evangelist. Han er stærkt optaget af at møde alle mennesker med evangeliet, bl.a. gennem hans mangeårige engagement i arbejdet med kristendomskurser.

Yderligere information

Varenummer 6027
Forfatter Skovenborg, Søren Juul
Stregkode 9788756461689
Indbinding SOFTCOVER
ISBN 978-87-564-6168-9
Udgivelsesår 2012
Sider 88
Størrelse 13 x 20 cm
Illustreret Nej

Bedømmelser

Anmeldelse i Indre Missions Tidende
Bedømt af Finn Najbjerg (Indsendt den 19/06/13)
Boganmeldelse
af Finn Najbjerg

”Hvor kunne vi ønske, at der måtte komme nogle nye i vores Missionshus”. Det er en sætning, som lyder igen og igen. Det lyder fra mennesker, der kender og ønsker Jesu missionsbefaling opfyldt.
Tærsklen til Missionshuset er mange gange meget høj for folk, der lever i det sekulariserede landskab. Forfatteren øser af sine erfaringer i mødet med kirkefremmede deltagere ved kristendomskurser. På en ydmyg og stilfærdig måde rokker bogen ved nogle af de fastgroede former og vaner iblandt os, som kan være store barrierer for nye.
Flere gange kommer nye i troen til udtryk i bogen, og giver input om, hvordan det er at være ny i en kristen forsamling.
Bogen spænder vidt, lige fra at tale om missionshuskulturen, der kan være så fastgroet, så enhver ny situation eller person bringer usikkerhed, til hvordan det enkelte menneske kan møde nye iblandt os.
Læseren udfordres ved læsningen til at gennemtænke, hvad der er af ”hellige køer” i vores midte, som vi ikke rører ved! Er det menneskebud og traditioner, eller er det efterfølgelse af Guds Ord? Det er let, i alle slags gode fællesskaber, at lave uskrevne regler og normer, som styrker vort fællesskab, men gør det meget svært for nye at blive optaget.
Til enkeltpersoner og bestyrelser, som ønsker at arbejde med ”den åbne dør” i Missionshuset, er bogen et godt redskab. Den fortjener at blive brugt som samtalegrundlag i bestyrelser og rundt i samfundene.