følg os på Facebook

Præsten, der ikke kunne synge

Thomsen, Bertel
Pris - 199,95 kr
Føj til ønskeseddel

Detaljer

Det stod ikke skrevet over Jens Knudsens vugge, at han en stor del af sit liv skulle tjene som præst for danske immigranter i USA og Canada. Tværtimod. Han voksede op i en fattig husmandsfamilie i det vestjyske Vorgod, kom tidligt ud at tjene som vogterdreng på heden, og fremtiden syntes fastlagt: en fortsættelse af slægtens liv på den magre hedejord.

Men den kristne børnelærdom i hjemmet og hedens åbne vidder fik ham til at stræbe mod fjernere og tilsyneladende uopnåelige horisonter.

Læs en fantastisk beretning om en af de mange danskere, som omkring forrige århundredeskifte tog springet og sammen med kone og børn begyndte en ny tilværelse på den anden side af Atlanten. I modsætning til mange andre var han ikke drevet af drømmen om guld og grønne skove. Han ønskede alene at tjene sine udvandrede landsmænd som præst og vejleder.

Vejen dertil var en trosvandring med mange forhindringer undervejs. Men han nåede sit mål.

Yderligere information

Varenummer 6244
Forfatter Thomsen, Bertel
Stregkode 9788756462105
Indbinding INDBUNDET
ISBN 978-87-564-6210-5
Udgivelsesår 2013
Sider 180
Størrelse 12,5 x 20 cm
Illustreret Nej

Bedømmelser

Anmeldelse i Indre Missions Tidende
Bedømt af Finn Najbjerg (Indsendt den 19/06/13)
Hyrdedrengen som blev præst
Af Finn Najbjerg
Boganmeldelse

For godt hundrede år siden udvandrede mange danskere af forskellige grunde. Der opstod betydelige danske kolonier i det fremmede, hvor kirkelivet stod i nærkontakt med moderlandet Danmark. I dag, hvor mange af disse forbindelser ikke længere er der, kan det være svært at forestille sig den danske kirkes oversøiske virke.
Præsten der ikke kunne synge fortæller om en dansk præst, Jens Knudsen, som satte betydelige spor i Nordamerika. Hans livsgerning begyndte og sluttede i det midtjyske med lokale navne som Vorgod, Kibæk, Vildbjerg og Fjelstervang.
Allerede som ung fik han kaldet til præstegerningen i Amerika, men det virkede uopnåeligt. Trods betydelige forhindringer ledte Gud ham ad snoede veje til kaldets opfyldelse. Bogen fremstår derved som et stort vidnesbyrd om, hvordan Gud kan gøre det, der virker småt, til noget stort. Her var det en hyrdedreng fra den jyske hede, som blev til en Guds røst under fremmede himmelstrøg.
Forfatteren, som er barnebarn af Jens Knudsen, øser af de detaljerede oplysninger, som er efterladt om præsten. I bogen fortælles der om forskellige personer, byer og tidspunkter, men forfatteren fortaber sig ikke i disse oplysninger, men forstår at lade dem understøtte fortællingen.
Bogens titel leder ikke tanken hen på bogens hovedemne, det er ikke velvalgt! Omslaget kunne godt have signaleret mere forbindelse til vores tid. Men fanger omslaget ikke, har jeg kun et råd: Luk bogen op, og læs den. Den har et rigt vidnesbyrd og giver viden om danske kristne i det fremmede!
Andre varer, som måske har din interesse