følg os på Facebook

Kærlighed driver frygten ud

Broder Nathan & Culross, David
Pris - 100,00 kr
Føj til ønskeseddel

Detaljer

Kærlighed fordriver frygten

En egypters vej fra had til tilgivelse.

Myrdet af ukendte gerningsmænd

Broder Nathan voksede op under ydmyge kår i en egyptisk landsby, hvor hans far var præst for en lille kristen menighed. Da Nathan var seks år gammel, blev familien ramt af en tragedie, da hans far på brutal vis blev myrdet af ukendte gerningsmænd.

Ønsket om hævn

Mordet på faderen får afgørende betydning for Nathan, og i mange år er han opfyldt af had og ønsket om hævn. Bogen er beretningen om hans vej fra had til tilgivelse. Hans historie er et varmt vidnesbyrd om en almindelig mand, der lever af troen på Jesus og tager hver dag af Guds hånd.

Et land med spændinger

Broder Nathan er i dag selv evangelisk præst i Egypten – et land hvor spændingerne mellem kristne og muslimer har eksisteret i århundreder og har betydning for hverdagen hos dem, der lever dér. Han bor I Kairo sammen med sin kone. De har tre børn.

Fra bogens forord

»At tale om kærlighed og tilgivelse fra en prædikestol er nemt; den virkelige udfordring er at føre tilgivelsen ud i praksis. Broder Nathan valgte at sætte Gud og hans ord før alt andet i sit liv, og Gud gik med ham gennem de største kriser i hans liv og brugte ham på en helt særlig måde til at forkynde og undervise kristne ledere i Egypten.«
Wessam Youssef, Internationalt Kristent Center, Aarhus

Uddrag af bogen

Læs et uddrag af bogen her.

Yderligere information

Varenummer 6467
Forfatter Broder Nathan & Culross, David
Stregkode 9788756463270
Indbinding SOFTCOVER MED FLAP
ISBN 978-87-564-6327-0
Udgivelsesår 2016
Sider 200
Størrelse 14 x 22 cm
Illustreret Nej

Bedømmelser

KÆRLIGHED DRIVER FRYGTEN UD
Bedømt af Kurt (Indsendt den 09/09/16)
I en tid, hvor debatten om flygtninge og indvandrer fylder i medierne, er der en god bog at læse. Men ikke kun derfor.
Det er en bog, der giver et godt indblik i kirkernes forhold i Ægypten. En bog, der fortæller, hvordan det er at være kristen i et land, hvor det koster at tro på Jesus. En bog, der fortæller, hvordan kristne kæmper for at Kristi kærlighed må fylde deres sind, så de kan elske deres forfølgere. Alt sammen beskrevet af en mand, der selv oplevede den store forandring i sit eget liv, da et hadefyldt sind blev forandret af Jesus, og hvordan det første til et liv i Kristi tjeneste.
Når bogen lukkes efterlader den et åbent spørgsmål: Hvordan er Kristi kærlighed synlig i kirken og menigheden, hvor jeg bor? Hvordan er bønnens fællesskab og omsorgen for hinanden?
Hvad sætter bogens budskab i gang hos mig?
Andre varer, som måske har din interesse